Jeg skammer mig

10. september 2015

Den udtalelse har jeg set utallige gange på facebook og i medierne de seneste dage. Og jeg oplever mig selv give dem der udtaler det ret gang på gang, jeg skammer mig også.
Hvad er det så vi skammer os sådan over?

Vi skammer os over at der er folk som står på broer og råber og spytter på flygtningene som er på vandring.
Vi skammer os over regeringens kontinuerlige udspil der gør det sværere og sværere at være flygtning i Danmark.
Vi skammer os over Inger Støjbjerg’s fremmedfjendske udspil og udtalelser og vi skammer os over at DF har fået lov at blive så store.

Men så er det jeg tænker videre, for har jeg egentlig noget at skamme mig over? Sådan helt personligt altså?

Nej, det har jeg ikke.
Jeg har ikke stået på en bro og råbt eller spyttet (eller bare gloet og taget billeder for dens sags skyld), jeg deler ikke regeringens, Inger Støjbjergs eller DFs holdninger, jeg poster ikke nedladende og/eller negative kommentarer og artikler på facebook, og jeg nægter at kommentere på dem for ikke at bidrage til den slags synspunkters spredning.
Derimod liker, deler og kommenterer jeg gerne de positive, glade, søde og rørende historier som flygtningestrømmen også medfører. Og jeg bidrager til indsamlinger som kan hjælpe de stakkels mennesker som har mistet alt. Jeg har doneret tøj, bamser, penge… ja, i går var jeg for resten også forbi en indsamlingscontainer med en håndfuld billige tandbørster og et par tuber tandpasta.

Så hvorfor skammer jeg mig?
Jeg skammer mig fordi jeg ikke kan gøre mere.
Jeg skammer mig fordi jeg ikke kan stoppe de mennesker som mangler empati og slet ikke kan sætte sig ind i det grufulde flygtningene har været igennem.
Jeg skammer mig fordi jeg bor i et land hvor alt for mange er så egoistiske og snæversynede at man ikke kan se ud over egen næsetip.
Jeg skammer mig over at danskerne tilsyneladende har glemt gamle dyder som næstekærlighed og medmenneskelighed.

Jeg kan ikke finde det Danmark jeg er vokset op i og lært om i skolen.
Jeg kan ikke finde det Danmark som hjalp jøderne før og under 2. verdenskrig.
Jeg kan ikke finde det Danmark som jeg i min ungdom opfattede som en sikker havn for alle uanset hudfarve og nationalitet (måske jeg stadig var naiv?).
Og jeg chokeres endda af både (nu tidligere) venners og families udtalelser og skriverier.

Jeg frygter for hvordan fremtiden kommer til at se ud hvis ikke snart holdningen til alle der ikke har været her i mindst tre generatioer ændres.
Jeg håber virkelig at alle os med empati, medmenneskelighed og næstekærlighed snart finder vores stemmer og kan råbe højere end de der råber højest lige nu.
Jeg håber at danskerne snart får øjnene op for, at vi faktisk har brug for flere indbyggere for at holde hjulene kørende og velfærdsstaten vedlige. At det går op for alle de stakler som tror at flygtninge bare vil leve på nas, at flygtningene rent faktisk har en masse kompetencer og kvaliteter som vil gøre Danmark rigere. Langt de fleste vil hjertens gerne bidrage til et samfund som byder dem velkommen og hjælper dem i deres livs krise.

Jeg håber at danskerne besinder sig og indser, at det ikke er flygtninge vi skal frygte, men os selv. Jo mere vi holder naboen nede, jo større grobund er der for utilfredshed og modstand – og dermed alle former for ekstremisme.

Vågn op! Byd verden velkommen indenfor og hjælp de svage, det betaler sig!

Hvad “biiip” foregår der?

13. marts 2013

Jeg fatter det ikke, men måske nogen af mine fantastiske venner og bekendte kan hjælpe mig – uden at lade følelserne tage overhånd, tak.

Som mange af jer ved har jeg de sidste mange måneder – ja faktisk siden december, haft overordentlig travlt, og derfor har jeg ikke fulgt helt så godt med som jeg gerne ville… Derfor er jeg nu helt i vildrede med hvad der sker, men kan se at bølgerne til tider går lidt højt.

Heldagsskole

Der er kommet et udspil fra regeringen om “heldagsskole” som jeg fornemmer der er ret delte meninger om. Det jeg har nået at opfange (eller rettere, det jeg tror jeg har opfanget) er et udspil om at forlænge skoletiden, men ved samtidig at indlægge mere variation i skoledagen og inddrage SFO personale. Men hvad der yderligere ligger i det er jeg lidt blank på.

Lad mig alligevel komme med hvad jeg umiddelbart tænker om den sag.
Vi vil i Danmark meget gerne være et videnssamfund, men alligevel er det normen at ungerne har fri mellem 13 og 13.30 (min søn går i 9.klasse – for anden gang, da han valgte at gå en klasse ned samtidig med skoleskifte midt i skoleåret, og påstanden er baseret på erfaring fra hans gamle folkeskole og hans nuværende privatskole). Jeg har flere gange i løbet af hans skolegang hørt en eller anden version af “der er jo ikke tid til at støtte og hjælpe alle”. Det er da en falliterklæring i mine ører. Hvis ikke der i skolen og især i de mindste klasser er tid til at sikre at alle får basis, så tror da pokker at mange hægtes af og at mange har rigtig svært ved at bryde den sociale arv.

Tænker jeg tilbage på min egen skolegang, som dog ikke helt kan sammenlignes da jeg har gået på privatskoler fra 4 klasse, og jeg husker ikke tiderne før, så havde jeg vist nogen flere undervisningstimer… Den skole jeg gik på mens jeg boede i Spanien (en Svensk/Skandinavisk skole) var det normalt at børnehaveklasse til 2. klasse gik i skole fra 9-12 (tror jeg) 3. – 6.klasse gik i skole 9-15 mandag til torsdag og 9-12 fredag og 7. – 9. klasse gik i skole 9-15 alle dage. Tilgengæld var der ikke mange lektier, mest hvis der var noget man ikke havde nået i skolen eller en stil i ny og næ.

I 8. og 9. klasse gik jeg på privatskole her i Danmark og der var det normalt med en skoledag fra 8-15 langt de fleste dage. Bevares, dagene var brudt op af kreative og sjove fag – valgfag som f.eks. drama, musik, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab, flere idrætstimer og længere frikvarterer, også efter frokost, så det var ikke noget man løb sur i.
Idag ser jeg min søn have en lang dag, hvor han tit giver udtryk for at de sidste timer lidt går op i hat og briller da der efter frokost er fire lektioner med kun 10 minutters pause efter de to første.

De lange dage, men med variation og ordentlige pauser rustede mig og mine klassekammerater rigtig godt til gymnasiet og den arbejdsbyrde der var der, og den har jeg ikke indtryk af er blevet midre med tiden, måske tværtimod, men måske flere oplever et kæmpe “kulturchok” når de starter? – og det er måske derfor der er kommet intro- eller grundforløb i første semester som skal vænne folkeskoleelever til at være gymnasieelever?

På min arbejdsplads hænger der sedler rundt omkring der minder om at tage en lille pause, gerne en gang i timen og en lidt længere hver anden time. Det råd kunne både lærere og elever sikkert også have gavn af.

Jeg hører også mange sige at så er der jo ikke tid til fritidsaktiviteter. Dertil kan jeg altså kun sige “pladder”. Jeg og mine venner havde tid nok til at gå til sport en til flere gange i ugen, og nogen endda på konkurrenceniveau, og der er så vidt jeg ved ikke så mange klubber der starter før kl. 16-17 stykker alligevel, de drives jo til en stor grad af frivillige som også har et arbejde ved siden af.

Overenskomstforhandlinger

En anden ting i dagens debat som jeg ikke helt har fanget, er hvad pokker der sker med overenskomstforhandlingerne for lærerene?
Hænger det sammen med forslaget om heldagsskolen? Hvad er problemet? Kunne nogen mon forklare mig det uden at der går for mange følelser i det? Jeg hører mange sige at lærerene ikke arbejder nok, og andre (lærerene) siger at de allerede arbejder 37 timer.

Jeg vil ikke gøre mig til dommer over om det ene eller andet er rigtigt, men jeg har svært ved at forstå nogen af de argumenter jeg hører. Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være et problem at lærerene bliver bedt om at lægge flere timer PÅ SKOLEN. Hvorfor skal forberedelse og opgaverettelse foregå derhjemme, hvor der også for manges vedkommende er forstyrrelser i form af egne børn eller sent om aftenen når deres egne poder er lagt i seng så læreren ikke får slappet af (en træt og uoplagt lærer gavner absolut ingen) og været sammen med partneren/ægtefællen? Hvorfor kan det ikke ske i mellemtimer og fri-timer, dem må der da komme flere af hvis heldagsskolen indføres?

Og hvis lærerne ikke arbejder 37 timer, så mener jeg godt at vi kan bede dem, ja egentlig forlange af dem at de gør, men vi skal også huske at de skal have tid til at holde deres viden ved lige, der er møder med forældre og udvalg som ofte ligger om aftenen, og det skal der være plads til. Så de skal altså ikke undervise 37 timer, men en del (ikke det hele) af deres efteruddanelse kan godt ligge i det som ellers ville betragtes som fritid – de må vi i det private erhvervsliv også.

Hænger det sammen med at der er nogen der tror at det går ud over SFO og klubpædagogernes arbejde? – de skal jo netop indgå i den lange skoledag, og der er også stadig behov for at ungerne passes efter skole, for mange forældre har jo selv en 37 timers uge + transport og kan derfor ikke stå og tage imod ungerne når de har fri fra skole.

Hænger det sammen med en frygt for mere stress blandt lærere? Det tror jeg heller ikke vil være den sikre konsekvens. Dels fordi pædagoger også skal indgå i skoledagen (og kunne forestille mig at det giver pædagogerne en sjovere og mere varieret arbejdsdag) men også fordi jeg tror at det vil blive nemmere at planlægge skemaer for klasserne og eleverne, dels tror jeg at det kan bidrage til flere lærerstillinger.

Hvorfor er det lige at KL går ud og truer med lockout? Det er da ikke konstruktivt for forhandlinger, tværtimod. Det er da en rød klud for enhver lønmodtager, lærer eller andre. Den slags bombastiske udmeldinger (meget tidligt?) kan kun opfattes som en provokation.

Og det fører så rundt til hvor jeg startede – for hvordan hænger en lockout (eller modsat, en stræjke, hvis lærerne vælger at svare igen med samme retorik) som sandsynligvis vil gå ud over en hel årgangs eksaminer, det kan næsten ikke undgåes – om ikke andet så forberedelserne op til eksaminerne, og dermed dels demotivere de unge, dels ødelægge deres og deres forældre og søskendes velfortjente sommerferie fordi der så formentlig bliver eksaminer senere, eller, i værste fald, måske endda lægge en hindring for at de kan komme igang med deres ungdomsuddannelser til tiden…. alt sammen noget som arbejder imod Danmarks ønske om at være et videnssamfund. Derimod ville en større frihed blandt lærerne til at selv bestemme hvordan man vil undervise og slippe for de obligatoriske prøver og elevplaner (prøver som del af undervisningen kan være gode, men lad lærerene vurdere hvor de passer ind og tilrettelægge dem) og derved forhåbenlig øge lærernes lyst til at være lære, motivationen og engagementet – og det vil også smitte af på børnenes lyst til at lære.

Så kære venner, er der nogen der kan forklare mig hvor jeg går fejl ovenfor? Hvad er det jeg har misset eller overset? Og helst uden at slagte mig, tak :-)

Kommentarer/debat henlagt til facebook.

Hvad gør en kvinde (mig) når hun er alene hjemme?

19. november 2011

Drengene, AKA Michael og Thomas er ude og rejse, dvs. Michael er på forretningsrejse i Indien og Thomas er med som erhvervspaktikant – heldige unge, det er nok noget sjovere end en uge i børnehave, også selvom de begge har været ramt af “Delhi belly”. De kommer hjem i morgen efter at have været væk i 12 dage.

Hvad har jeg så fået tiden til at gå med? Tjaa, arbejde har der været nok af. Vi har haft forrygende travlt i afdelingen så et par lange arbejdsdage, weekendarbejde og aftenarbejde hjemmefra er det også blevet til. Derudover, så er der brugt tid på marmelade og gelékogning, oprydning, rengøring, rydde garage op og køre ting på genbrugspladsen, tømme garage for flasker, og der var MANGE, vi har en dårlig vane med at lægge dem derud istedet for at aflevere dem – jeg har joket med at der snart var til en cykel til mig, og det var vist ikke helt forkert. Nogen af pengene fra flaskerne er brugt til at lave en overraskelse til Michael og Thomas – jeg har lavet vores entré færdig med de ting vi har snakket om i over et år. Nu håber jeg bare de kan lide det når de kommer hjem (og nej, jeg tror ikke de læser denne blog inden de kommer). Jeg kunne sagtens have brugt en uge eller to mere på alle de projekter jeg havde noteret at jeg ville lave – og mindre kulde udenfor, men det er dejligt at få dem hjem nu.

Opdatering: De kunne godt lide det, både entréen og den nye spisebordslampe :-)

Maria 1999 – 2011 – del 3 af historien om Maria

26. juli 2011

Idag har vi aflivet gamle Maria. Hun havde det ikke godt længere, gik og tabte sig og havde utroligt let til diarre. Desværre betød diarreen at hun var begyndt oftere og oftere at skide rundt i huset fordi hun ikke helt kunne nå på bakken. Nogen gange virkede det også som om at hun satte sig foran mig og sked for at jeg skulle se at hun ikke havde det godt. Det var blevet så tydeligt for os alle tre og også for Thomas’ kæreste så beslutnignen var egentlig taget for et par uger siden, det var bare enormt svært at effektuere, selvom hun kunne frustrere os med sit svineri og også havde gjort det i vores seng et par gange.

Hun var ellers blevet mere selskabelig. Hun lagde sig stadig ofte på min hofte, eller hvis det var koldt, så skulle hun ind under dynen og putte sig ind til mig – og det gjorde hun oftere og oftere, både i sengen og i sofaen (dyne eller tæppe gør ingen forskel, bare man kan putte) og hun markerede gerne at der manglede noget når vi sad i sofaen hvis jeg ikke havde en dyne eller et tæppe, idet hun så prøvede at grave sig ind under mine ben. Om det var varme eller tryghed det gik ud på ved jeg ikke helt, men det blev næsten en daglig vane.

Hun var også begyndt at bruge hele huset igen, ikke kun ovenpå, og hun var også begyndt at gå meget mere ud igen og gå længere væk fra huset. Måske hun faktisk har været syg længe men det bare har været svært for os at se og vurdere, netop fordi hun havde fået disse nye vaner også, som har tydet på større trivsel? Det finder vi aldrig ud af.

Maria hviler nu ude i haven som de andre, dog ikke i hækken for der kunne vi ikke længere finde plads til at grave, så hun ligger på den anden side af buskene og ind mod naboens plankeværk.

Forbaskede ordbog

15. april 2011

En af mine favoritsider når jeg trænger til et godt grin, er DamnYouAutoCorrect, som samler en masse sjove fejl af den ene eller anden slags. Jeg har ikke fundet en dansk udgave, men har selv fået et par ind på telefonen. De er her:

Har du også en sjov en? Du er velkommen til at sende den til mig, så kan den komme med her på siden

Skattelettelser?

19. januar 2011

Nøj, altså. Jeg er “edderbroderemig” træt af at læse og høre om skattelettelser og skattestop. Det er fis i en hornlygte og en gang humbug når der kommer den ene nye afgift efter den anden for at financiere føromtalte.

I sidste ende tror jeg det kommer til at gå ud på ét eller måske sniges der lige et par ekstra milliarder ud af befolkningen?

Nogen der kan regne den ud?

Men pyt da med det. Regeringspartierne kan jo bryste sig af at de har givet danskerne skattelettelser, og det kommer vi nok til at høre om i MANGE år frem – se hvor dygtige vi er – NOT!

Men det har befolkningen jo nok glemt om nogle år :-(

Refleksion over dagens avisoverskrifter

17. september 2009

Kender du det, når du tjekker dagens nyheder ud på netaviserne, og du egentlig har lyst til at kommentere, men ikke gider registrere dig på deres sider og rissikere spam og andet skidt? Hvis du gør, så kan du måske følge baggrundsbevægelsen for hvorfor jeg laver det her indlæg, som på mange måder sikkert virker ligegyldigt i det store billede. Her er et lille udpluk af de historier som har fanget min interesse idag.
Læs resten af dette indlæg »

Løsning på arbejdsløsheden

4. september 2009

Efter at have hørt Fru Lene Espersen sige i TV-avisen igår, at vi bare skal have gang i og nogle flere aktiveret i byggesektoren for at holde gang i hjulene i Danmark (frit oversat), er her to løsningsforslag til hvordan vi får aktiveret flere.

Cementing in Africa

Cementing in Africa 2

Hørt, Hørt! Hvor er jeg dog enig

23. august 2009

Dette indlæg er ikke langt, jeg vil blot gøre opmærksom på, at jeg er helt enig med min mand og med Politikens kronikører idag.

Lad mig straks vide, hvilke tiltag der skal til for at man tydeligt og entydigt kan vise, at man IKKE støtter denne skræk for alt det fremmede og at man mener at det er tilstrækkeligt med integration i det danske samfund modsat fru Kjærsgaard som egentlig mener assimilation.

Definitioner fra Wikipedia:

Integration betyder at samle dele til en helhed. Ordet bruges i flere sammenhænge
Integration (samfund) – processen hvorved grupperinger finder fælles grundlag for at leve side om side.

Assimilation betegner inden for samfundsvidenskaben som oftest, at en befolkningsgruppe kulturelt tilpasser sig en anden og derved indlemmes i denne ved at opgive eller ændre eksempelvis religiøse eller politiske overbevisninger.

Berømt skuespiller død af svineinfluenza.

21. august 2009

dead Kermit

Og vi ved alle hvem der har smittet ham… ;-)

God weekend!