Arkiv for kategorien ‘Dagligdagen’

Jeg skammer mig

torsdag, 10. september 2015

Den udtalelse har jeg set utallige gange på facebook og i medierne de seneste dage. Og jeg oplever mig selv give dem der udtaler det ret gang på gang, jeg skammer mig også.
Hvad er det så vi skammer os sådan over?

Vi skammer os over at der er folk som står på broer og råber og spytter på flygtningene som er på vandring.
Vi skammer os over regeringens kontinuerlige udspil der gør det sværere og sværere at være flygtning i Danmark.
Vi skammer os over Inger Støjbjerg’s fremmedfjendske udspil og udtalelser og vi skammer os over at DF har fået lov at blive så store.

Men så er det jeg tænker videre, for har jeg egentlig noget at skamme mig over? Sådan helt personligt altså?

Nej, det har jeg ikke.
Jeg har ikke stået på en bro og råbt eller spyttet (eller bare gloet og taget billeder for dens sags skyld), jeg deler ikke regeringens, Inger Støjbjergs eller DFs holdninger, jeg poster ikke nedladende og/eller negative kommentarer og artikler på facebook, og jeg nægter at kommentere på dem for ikke at bidrage til den slags synspunkters spredning.
Derimod liker, deler og kommenterer jeg gerne de positive, glade, søde og rørende historier som flygtningestrømmen også medfører. Og jeg bidrager til indsamlinger som kan hjælpe de stakkels mennesker som har mistet alt. Jeg har doneret tøj, bamser, penge… ja, i går var jeg for resten også forbi en indsamlingscontainer med en håndfuld billige tandbørster og et par tuber tandpasta.

Så hvorfor skammer jeg mig?
Jeg skammer mig fordi jeg ikke kan gøre mere.
Jeg skammer mig fordi jeg ikke kan stoppe de mennesker som mangler empati og slet ikke kan sætte sig ind i det grufulde flygtningene har været igennem.
Jeg skammer mig fordi jeg bor i et land hvor alt for mange er så egoistiske og snæversynede at man ikke kan se ud over egen næsetip.
Jeg skammer mig over at danskerne tilsyneladende har glemt gamle dyder som næstekærlighed og medmenneskelighed.

Jeg kan ikke finde det Danmark jeg er vokset op i og lært om i skolen.
Jeg kan ikke finde det Danmark som hjalp jøderne før og under 2. verdenskrig.
Jeg kan ikke finde det Danmark som jeg i min ungdom opfattede som en sikker havn for alle uanset hudfarve og nationalitet (måske jeg stadig var naiv?).
Og jeg chokeres endda af både (nu tidligere) venners og families udtalelser og skriverier.

Jeg frygter for hvordan fremtiden kommer til at se ud hvis ikke snart holdningen til alle der ikke har været her i mindst tre generatioer ændres.
Jeg håber virkelig at alle os med empati, medmenneskelighed og næstekærlighed snart finder vores stemmer og kan råbe højere end de der råber højest lige nu.
Jeg håber at danskerne snart får øjnene op for, at vi faktisk har brug for flere indbyggere for at holde hjulene kørende og velfærdsstaten vedlige. At det går op for alle de stakler som tror at flygtninge bare vil leve på nas, at flygtningene rent faktisk har en masse kompetencer og kvaliteter som vil gøre Danmark rigere. Langt de fleste vil hjertens gerne bidrage til et samfund som byder dem velkommen og hjælper dem i deres livs krise.

Jeg håber at danskerne besinder sig og indser, at det ikke er flygtninge vi skal frygte, men os selv. Jo mere vi holder naboen nede, jo større grobund er der for utilfredshed og modstand – og dermed alle former for ekstremisme.

Vågn op! Byd verden velkommen indenfor og hjælp de svage, det betaler sig!

Hvad “biiip” foregår der?

onsdag, 13. marts 2013

Jeg fatter det ikke, men måske nogen af mine fantastiske venner og bekendte kan hjælpe mig – uden at lade følelserne tage overhånd, tak.

Som mange af jer ved har jeg de sidste mange måneder – ja faktisk siden december, haft overordentlig travlt, og derfor har jeg ikke fulgt helt så godt med som jeg gerne ville… Derfor er jeg nu helt i vildrede med hvad der sker, men kan se at bølgerne til tider går lidt højt.

Heldagsskole

Der er kommet et udspil fra regeringen om “heldagsskole” som jeg fornemmer der er ret delte meninger om. Det jeg har nået at opfange (eller rettere, det jeg tror jeg har opfanget) er et udspil om at forlænge skoletiden, men ved samtidig at indlægge mere variation i skoledagen og inddrage SFO personale. Men hvad der yderligere ligger i det er jeg lidt blank på.

Lad mig alligevel komme med hvad jeg umiddelbart tænker om den sag.
Vi vil i Danmark meget gerne være et videnssamfund, men alligevel er det normen at ungerne har fri mellem 13 og 13.30 (min søn går i 9.klasse – for anden gang, da han valgte at gå en klasse ned samtidig med skoleskifte midt i skoleåret, og påstanden er baseret på erfaring fra hans gamle folkeskole og hans nuværende privatskole). Jeg har flere gange i løbet af hans skolegang hørt en eller anden version af “der er jo ikke tid til at støtte og hjælpe alle”. Det er da en falliterklæring i mine ører. Hvis ikke der i skolen og især i de mindste klasser er tid til at sikre at alle får basis, så tror da pokker at mange hægtes af og at mange har rigtig svært ved at bryde den sociale arv.

Tænker jeg tilbage på min egen skolegang, som dog ikke helt kan sammenlignes da jeg har gået på privatskoler fra 4 klasse, og jeg husker ikke tiderne før, så havde jeg vist nogen flere undervisningstimer… Den skole jeg gik på mens jeg boede i Spanien (en Svensk/Skandinavisk skole) var det normalt at børnehaveklasse til 2. klasse gik i skole fra 9-12 (tror jeg) 3. – 6.klasse gik i skole 9-15 mandag til torsdag og 9-12 fredag og 7. – 9. klasse gik i skole 9-15 alle dage. Tilgengæld var der ikke mange lektier, mest hvis der var noget man ikke havde nået i skolen eller en stil i ny og næ.

I 8. og 9. klasse gik jeg på privatskole her i Danmark og der var det normalt med en skoledag fra 8-15 langt de fleste dage. Bevares, dagene var brudt op af kreative og sjove fag – valgfag som f.eks. drama, musik, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab, flere idrætstimer og længere frikvarterer, også efter frokost, så det var ikke noget man løb sur i.
Idag ser jeg min søn have en lang dag, hvor han tit giver udtryk for at de sidste timer lidt går op i hat og briller da der efter frokost er fire lektioner med kun 10 minutters pause efter de to første.

De lange dage, men med variation og ordentlige pauser rustede mig og mine klassekammerater rigtig godt til gymnasiet og den arbejdsbyrde der var der, og den har jeg ikke indtryk af er blevet midre med tiden, måske tværtimod, men måske flere oplever et kæmpe “kulturchok” når de starter? – og det er måske derfor der er kommet intro- eller grundforløb i første semester som skal vænne folkeskoleelever til at være gymnasieelever?

På min arbejdsplads hænger der sedler rundt omkring der minder om at tage en lille pause, gerne en gang i timen og en lidt længere hver anden time. Det råd kunne både lærere og elever sikkert også have gavn af.

Jeg hører også mange sige at så er der jo ikke tid til fritidsaktiviteter. Dertil kan jeg altså kun sige “pladder”. Jeg og mine venner havde tid nok til at gå til sport en til flere gange i ugen, og nogen endda på konkurrenceniveau, og der er så vidt jeg ved ikke så mange klubber der starter før kl. 16-17 stykker alligevel, de drives jo til en stor grad af frivillige som også har et arbejde ved siden af.

Overenskomstforhandlinger

En anden ting i dagens debat som jeg ikke helt har fanget, er hvad pokker der sker med overenskomstforhandlingerne for lærerene?
Hænger det sammen med forslaget om heldagsskolen? Hvad er problemet? Kunne nogen mon forklare mig det uden at der går for mange følelser i det? Jeg hører mange sige at lærerene ikke arbejder nok, og andre (lærerene) siger at de allerede arbejder 37 timer.

Jeg vil ikke gøre mig til dommer over om det ene eller andet er rigtigt, men jeg har svært ved at forstå nogen af de argumenter jeg hører. Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være et problem at lærerene bliver bedt om at lægge flere timer PÅ SKOLEN. Hvorfor skal forberedelse og opgaverettelse foregå derhjemme, hvor der også for manges vedkommende er forstyrrelser i form af egne børn eller sent om aftenen når deres egne poder er lagt i seng så læreren ikke får slappet af (en træt og uoplagt lærer gavner absolut ingen) og været sammen med partneren/ægtefællen? Hvorfor kan det ikke ske i mellemtimer og fri-timer, dem må der da komme flere af hvis heldagsskolen indføres?

Og hvis lærerne ikke arbejder 37 timer, så mener jeg godt at vi kan bede dem, ja egentlig forlange af dem at de gør, men vi skal også huske at de skal have tid til at holde deres viden ved lige, der er møder med forældre og udvalg som ofte ligger om aftenen, og det skal der være plads til. Så de skal altså ikke undervise 37 timer, men en del (ikke det hele) af deres efteruddanelse kan godt ligge i det som ellers ville betragtes som fritid – de må vi i det private erhvervsliv også.

Hænger det sammen med at der er nogen der tror at det går ud over SFO og klubpædagogernes arbejde? – de skal jo netop indgå i den lange skoledag, og der er også stadig behov for at ungerne passes efter skole, for mange forældre har jo selv en 37 timers uge + transport og kan derfor ikke stå og tage imod ungerne når de har fri fra skole.

Hænger det sammen med en frygt for mere stress blandt lærere? Det tror jeg heller ikke vil være den sikre konsekvens. Dels fordi pædagoger også skal indgå i skoledagen (og kunne forestille mig at det giver pædagogerne en sjovere og mere varieret arbejdsdag) men også fordi jeg tror at det vil blive nemmere at planlægge skemaer for klasserne og eleverne, dels tror jeg at det kan bidrage til flere lærerstillinger.

Hvorfor er det lige at KL går ud og truer med lockout? Det er da ikke konstruktivt for forhandlinger, tværtimod. Det er da en rød klud for enhver lønmodtager, lærer eller andre. Den slags bombastiske udmeldinger (meget tidligt?) kan kun opfattes som en provokation.

Og det fører så rundt til hvor jeg startede – for hvordan hænger en lockout (eller modsat, en stræjke, hvis lærerne vælger at svare igen med samme retorik) som sandsynligvis vil gå ud over en hel årgangs eksaminer, det kan næsten ikke undgåes – om ikke andet så forberedelserne op til eksaminerne, og dermed dels demotivere de unge, dels ødelægge deres og deres forældre og søskendes velfortjente sommerferie fordi der så formentlig bliver eksaminer senere, eller, i værste fald, måske endda lægge en hindring for at de kan komme igang med deres ungdomsuddannelser til tiden…. alt sammen noget som arbejder imod Danmarks ønske om at være et videnssamfund. Derimod ville en større frihed blandt lærerne til at selv bestemme hvordan man vil undervise og slippe for de obligatoriske prøver og elevplaner (prøver som del af undervisningen kan være gode, men lad lærerene vurdere hvor de passer ind og tilrettelægge dem) og derved forhåbenlig øge lærernes lyst til at være lære, motivationen og engagementet – og det vil også smitte af på børnenes lyst til at lære.

Så kære venner, er der nogen der kan forklare mig hvor jeg går fejl ovenfor? Hvad er det jeg har misset eller overset? Og helst uden at slagte mig, tak :-)

Kommentarer/debat henlagt til facebook.

Hvad gør en kvinde (mig) når hun er alene hjemme?

lørdag, 19. november 2011

Drengene, AKA Michael og Thomas er ude og rejse, dvs. Michael er på forretningsrejse i Indien og Thomas er med som erhvervspaktikant – heldige unge, det er nok noget sjovere end en uge i børnehave, også selvom de begge har været ramt af “Delhi belly”. De kommer hjem i morgen efter at have været væk i 12 dage.

Hvad har jeg så fået tiden til at gå med? Tjaa, arbejde har der været nok af. Vi har haft forrygende travlt i afdelingen så et par lange arbejdsdage, weekendarbejde og aftenarbejde hjemmefra er det også blevet til. Derudover, så er der brugt tid på marmelade og gelékogning, oprydning, rengøring, rydde garage op og køre ting på genbrugspladsen, tømme garage for flasker, og der var MANGE, vi har en dårlig vane med at lægge dem derud istedet for at aflevere dem – jeg har joket med at der snart var til en cykel til mig, og det var vist ikke helt forkert. Nogen af pengene fra flaskerne er brugt til at lave en overraskelse til Michael og Thomas – jeg har lavet vores entré færdig med de ting vi har snakket om i over et år. Nu håber jeg bare de kan lide det når de kommer hjem (og nej, jeg tror ikke de læser denne blog inden de kommer). Jeg kunne sagtens have brugt en uge eller to mere på alle de projekter jeg havde noteret at jeg ville lave – og mindre kulde udenfor, men det er dejligt at få dem hjem nu.

Opdatering: De kunne godt lide det, både entréen og den nye spisebordslampe :-)

Skattelettelser?

onsdag, 19. januar 2011

Nøj, altså. Jeg er “edderbroderemig” træt af at læse og høre om skattelettelser og skattestop. Det er fis i en hornlygte og en gang humbug når der kommer den ene nye afgift efter den anden for at financiere føromtalte.

I sidste ende tror jeg det kommer til at gå ud på ét eller måske sniges der lige et par ekstra milliarder ud af befolkningen?

Nogen der kan regne den ud?

Men pyt da med det. Regeringspartierne kan jo bryste sig af at de har givet danskerne skattelettelser, og det kommer vi nok til at høre om i MANGE år frem – se hvor dygtige vi er – NOT!

Men det har befolkningen jo nok glemt om nogle år :-(

Refleksion over dagens avisoverskrifter

torsdag, 17. september 2009

Kender du det, når du tjekker dagens nyheder ud på netaviserne, og du egentlig har lyst til at kommentere, men ikke gider registrere dig på deres sider og rissikere spam og andet skidt? Hvis du gør, så kan du måske følge baggrundsbevægelsen for hvorfor jeg laver det her indlæg, som på mange måder sikkert virker ligegyldigt i det store billede. Her er et lille udpluk af de historier som har fanget min interesse idag.
(mere…)

Hørt, Hørt! Hvor er jeg dog enig

søndag, 23. august 2009

Dette indlæg er ikke langt, jeg vil blot gøre opmærksom på, at jeg er helt enig med min mand og med Politikens kronikører idag.

Lad mig straks vide, hvilke tiltag der skal til for at man tydeligt og entydigt kan vise, at man IKKE støtter denne skræk for alt det fremmede og at man mener at det er tilstrækkeligt med integration i det danske samfund modsat fru Kjærsgaard som egentlig mener assimilation.

Definitioner fra Wikipedia:

Integration betyder at samle dele til en helhed. Ordet bruges i flere sammenhænge
Integration (samfund) – processen hvorved grupperinger finder fælles grundlag for at leve side om side.

Assimilation betegner inden for samfundsvidenskaben som oftest, at en befolkningsgruppe kulturelt tilpasser sig en anden og derved indlemmes i denne ved at opgive eller ændre eksempelvis religiøse eller politiske overbevisninger.

Bilister ligeglade med benzinøkonomi?

torsdag, 28. august 2008

I dagens Politiken kan man læse at vi danske bilister er ligeglade med benzinøkonomi når vi køber ny bil.

Det tror jeg ikke helt på. Jeg vil gerne tro på at sikkerhed vægter højt, og det gør komforten helt sikkert også, men tror ikke det egentlig vægter højere end benzinøkonomien, før der kommer en konkret pris på bilen.

Problemet er nemlig, at afgifterne i DK gør, at vi almindelige danskere simpelt hen ikke har råd til de fornuftige benzinøkonomiske biler.

Jeg tænker her ikke på den helt almindelige benzinbil, for der kan jeg ikke genneskue logikken i ikke at tage den økonomiske frem for slugeren – andet end når vi taler den kategori som kan betragtes som potensforlængere. Næ, jeg tænker på den nye teknologi – hybridbilerne.

Hvorfor i alverden skal de være så hamrende dyre i Danmark, at den almindelige gennemsnits forbruger – og dem er der som bekendt flest af, simpelt hen ikke kan være med, og slet ikke på hvide plader så den kan bruges som familiebil

Et glimrende eksempel set her i sommer.

Toyota Prius i Tjekkiet, pris 330.000 kronor (divideres med ca. 3, så har du den danske pris). Ekstra fordel – gratis parkering i de fleste parkeringskældre, hvis du er Prius ejer (i hvert fald i Prag).

Tilsvarende Toyota Prius på hvide plader i DK – ca. 387.000 kroner (pris taget fra Toyotas hjemmeside, gik ud fra basis modellen, den vi så i Prag var inklusive ekstra udstyr)

Jeg har ikke råd til at køre i en Prius lige nu (eller anden hybridbil), men hvis jeg havde, så er der ingen tvivl om, at jeg hjertens gerne ville. For miljøets skyld – og jeg ville sikkert også spare penge i det lange løb, da jeg stort set kun ville køre den som el-bil.

Få fjernet de sindsyge afgifter på nye, energirigtige biler, behold afgifter på benzinslugerne, og se om ikke der sker en forbedring af vores energiforbrug og CO2 udslip. Det tror jeg der gør. Men det er urealistisk at tro at vi får reduceret bilparken i Danmark, med mindre der sker DRASTISKE forbedringer på den offentlige transport – også helt ud i landdistrikterne. Og lad os også lige få flere "lade" tanke i Danmark så det ikke er så besværligt med en el-bil eller hybridbil.

Bilen eller det offentlige?

tirsdag, 8. april 2008

I dagens aviser kan man læse, at hvis togene bare kører til tiden, så vil vi lade bilen stå.. eller det vil halvdelen af danskerne i hvert fald.

Interessant teori. Personligt hælder jeg mest til at give trafikforsker Anker Lohmann-Hansen ret. Jeg er ligeglad med om toget kører til tiden, jeg er også næsten ligeglad med komforten (bare jeg ikke skal stå hele vejen, hver dag er det ok) – jeg vil stadig bruge min bil. Lad mig opstille den forskel der er for mig mellem bil og det offentlige. Jeg bor i en stationsby i HT området uden s-tog.

BILEN DET OFFENTLIGE
Fra jeg kører ud af carporten, afleverer sønnen i skole (når han ikke cykler) og til jeg er på arbejdet går der ca. 25 min. Skal cykle til stationen, for der er meget dårlige busforbind-elser, og derfra med bus eller tog. Alt efter valg skal jeg skifte 0 eller 2 gange og det tager mellem. 35 og 55 min. Den 35 er med to skift og HVIS tingene passer sammen – hvilket kun er på få udvalgte afgange og der må ikke være forsinkelse eller for mange passagerere som skal passeres på trappen på stationen.
Jeg får ingen motion på vej frem og tilbage, men har tid til at dyrke motion hver dag i ½-1 time. Jeg løber 5. min. cykler 8 min. og går 5 min. hver vej og har ikke tid til yderligere motion.
Afstikker til indkøb betyder ikke så meget tidsmæssigt, og jeg bliver ikke stresset i køen over at bussen kører om lidt/er kørt. Skal time indkøbene meget præcist, ellers er der 20 min. til næste bus.
Benzin til fri kørsel uanset hvad jeg bestemmer mig for i én måned gennemsnitligt 800 kr. (inden for HT området) Dertil kommer forsikring, slitage og service udgifter. Månedskort på abonnement til hele HT området 1180 kr.  (og der optjenes bonus :-) )
Jeg bestemmer selv hvad jeg vil høre af musik og hvor højt. Jeg kan blive tvunget til at høre andres musik, mobil-knævren, høje samtaler, skænderier osv. Hvilket er irriternde med som jeg dog sagtens kan leve med, når jeg ikke er død-træt eller har hovedpine
Jeg kører når det passer mig Jeg skal hele tiden have styr på køreplaner
  Kan sidde og læse og slappe af på vejen, eller hygge-snakke med en medpendler.

Jeg kunne sikkert finde endnu flere fordele og ulemper, men vil blot nøjes med at konstatere, at mit liv er blevet MEGET lettere siden vi gik fra at være en familie UDEN biler til at være en familie med 2 biler. Dette skift skete for snart 1½ år siden og på én gang. Da vi flyttede ud i dette hus for 6½ år siden, var vi godt tilfredse uden bil. Der var ok forbindelser, og selvom vi havde længere til arbejde end idag, kunne det sagtens lade sig gøre, endda også at nå at aflevere og hente barn. Men forringelser på forringelser har gjort, at det bare ikke hænger sammen mere… Øv!

Hvis forbindelserne stadig havde være fine som da vi købte huset, tror jeg at vi måske havde én bil idag, men næppe to. Men jeg tror ikke at, nu hvor vi har vænnet os til friheden ved at have hver sin bil, vi ville undvære en eller begge biler, selv hvis der var større tiltro til køreplaner og flere forbindelser, for det tager stadig enten længere tid, eller er mere stressende at skulle løbe rundt mellem forbindelserne for at komme hurtigere frem (og stadig langsommere end egen bil).

Hvor er logikken?

søndag, 16. marts 2008

Ekstra Bladet bringer idag en historie om Øresundssfærgen som ramte en mole i Helsingør i tæt tåge.

Ærgerligt med sådan et uheld, hvor både mole og færge tog skade, men heldigvis ingen mennesker, men det jeg ikke forstår en brik af er  flg. afslutning på historien:

"Mercandia VIII kunne imidlertid ikke fortsætte sejladsen og lægge til i lejet i Helsingør, og vendte derfor om og sejlede tilbage til Helsingborg."

Øhh, hvis den ikke kunne fortsætte sejladsen, er det så fornuftigt at vende om og sejle tibage igen?

Dyremishandling?

fredag, 14. marts 2008

I BT (netudgaven) idag kan vi læse om de stakkels babylam som kun tre dage gamle slagtes og pelses for at modeindustrien kan få deres bløde, lækre skind.

Artiklen fortæller om landmænd i Namibia, som på denne måde tjener lidt ekstra, mens Humane Society kalder det uetisk at slå de små lam ihjel.

Hvad er der uetisk ved at en landmand avler på sit får, slagter det lille lam inden det sulter fordi han ikke har fodder nok, tjener på skindet og har et får som kan forsyne familien med mælk? Historien melder desværre ikke noget om hvad der sker med kødet, men jeg håber da at det også udnyttes på en eller anden måde, for spædelam smager altså godt. Jeg har fået det i Spanien, og det var noget af det lækreste, møre kød jeg nogensinde har fået.

Er det synd for lammet at det ikke får lov at blive til et voksent får? Også selvom det ville betyde at det altid ville sulte fordi der ikke er nok fodder eller græs?

Mens vi er ved det med dyremishandlingen, hvorfor er det mere synd at en kalv slagtes end hvis det var en ko? Eller hvorfor må man i DK ikke slagte spædekalve og spædegrise? Hvis  dyret er opdrættet for at blive slagtet, ville det så ikke være bedre at det skulle leve kortest muligt, når det oftest foregår under mere eller mindre kritisable og bestemt ikke naturlige forhold?

Og så kan jeg i øvrigt ikke se noget galt i, at gå med fodtøj af læder eller andre produkter lavet af skindet fra de dyr som alligevel slagtes/jages for at blive spist, og hvor man derved udnytter endnu mere af dyret på en fornuftig måde.

Derimod vil jeg meget gerne have en liste over produkter lavet af uld fra får i Australien som har været ofre for mulesing så jeg kan undgå disse, for det er dyremishandling og forbasket svineri!