Vivis blog

Kender du det, når du tjekker dagens nyheder ud på netaviserne, og du egentlig har lyst til at kommentere, men ikke gider registrere dig på deres sider og rissikere spam og andet skidt? Hvis du gør, så kan du måske følge baggrundsbevægelsen for hvorfor jeg laver det her indlæg, som på mange måder sikkert virker ligegyldigt i det store billede. Her er et lille udpluk af de historier som har fanget min interesse idag.

BT har idag en historie om “Talent 09″-Marias ven dræbt af spark på halsen Første tanke er “nej hvor synd”. Så læser man historien og det viser sig at det er noget der er sket for flere år siden – stadig synd, men er det virkelig nødvendigt at skrive nu? Nå ja, så kunne man lige få flettet ind, at “stakkels” Maria og Michael beskyldes for at have løjet og at de allerede er professionelle og hvad der ellers er kommet frem af beskyldninger som er mere eller mindre usande. Hvad med for en gangs skyld at lade talentet tale for sig selv, stole på at programmets producenter godt kan finde ud af at sortere dem fra som ikke bør deltage i konkurrencen – de kender vel bedst reglerne – og så kan vi få historierne bagefter, endten når talentet viser sig ikke at slå til eller vi har fundet vores vinder. Den anden strategi, som vi ser ved hver eneste konkurrence, er bare med til at flytte fokus dels for deltagernes vedkommende som bruger krudt på at forsvare sig og måske være kede af det istedet for at nyde oplevelsen og få det meste ud af chancen, dels påvirker det publikum og dommere, og man kan i de værste tilfælde endda spørge om ikke det egentlig er mediernes påvirkning som afgør konkurrencen fremfor deltagernes egentlige talent. Det skulle jo ikke gerne ende med at vi får en vinder som er talentløs, ikke kan synge, ikke kan danse eller hvad konkurrencen nu går ud på, bare fordi denne er den der har den bedste “sob-story” og dermed får den største sympati.

Ekstra Bladet har denne overskrift “Dødsbilisten turde ikke se sine ofre i øjnene”. Retsagen mod den 28-årige som i fuldskab var skyld i at en 8-måneder gammel pige døde i en trafikulykke er gået igang, heraf historien. Det viser sig at han ikke ønskede at se forældrene til pigen i øjnene, hvilket vel egentlig er forståeligt. Nok gemmer han sig bag at han var plakat-fuld og ikke husker noget, men mon ikke at selv han har indset at der vist ikke lader megen tvivl om at han er skyldig. Man skal nok være temmelig kold og følelsesløs for ikke at have hamrende dårlig samvittighed i den situation, men at han ikke turde er ikke et ord jeg ville bruge her, for han har vel reelt ikke noget at være bange for som sådan. Synes at der er godt at han alligevel har hørt hvad de sagde og har ingen medlidenhed med ham, han er et fjols der burde vide bedre end at køre i beruset tilstand og også at man ikke kører 120 km i timen i byen. Synes han skal straffes hårdt og håber seriøst at han tænker sig meget grundigt om en anden gang – og andre også for den sags skyld. Det ærgrer mig iøvrigt at vi nok aldrig finder ud af om babyens stol var monteret korrekt, man kan ikke bevise det teknisk og forældrene kan ikke huske det – dermed er der heller ikke meget vi kan gøre for at sikre andre familier mod denne tragedie, der er ikke rigtig nogen erfaring vi kan lære af andet end at finde en effektiv måde at sætte en stopper for den slags fjolser. Kunne løsningen være obligatoriske alko-lås i alle biler (og gerne en mere avanceret så der ikke kan snydes) samt elektronisk begrænsning af fart på det mest udsatte strækninger – en form for signal i vejen som gør at bilen kun kan køre det den må (eller kortvarigt maks en lille smule mere så man kan accelere sig LIDT ud af en potentiel farlig situation om nødvendigt)? Det vil sikkert være ret dyrt, men kunne forestille mig at sikkerheden på vejene ville blive meget forbedret, og man kan vel ikke gøre menneskeliv op i penge??? Spørgsmålet er hvor meget det koster at redde, behandle og pleje de som bliver ramt på grund af for høj fart, og måske skal man endda lægge den besparelse der er på at man undgår retssager og fængselspladser til? Så kunne det måske alligevel betale sig?

Alle netaviser har historier om Anja Andersen i anledning af udgivelsen af en ny bog… Tjaa, jeg interesserer mig egentlig ikke for håndbold, jeg mener at meget af den hype der er omkring Anja er ude af proportioner, og mere end halvdelen af det der er skrevet idag er gentagelser eller nye eksempler på historier som vi allerede kender, så hvorfor egentlig bruge så meget plads på det?

I formiddags læste jeg i forbindelse med historien om lille Adam som er bortført til Syrien af sin far, at der i Danmark også befinder sig et antal børn som er ulovligt fjernet fra deres retsmæssige forælder, men at vi på trods af at vi ved dette, hvem og hvor de er, lader dem blive hvis der ikke er en udleveringsaftale med det land de burde være i. Dejligt at den lige blev vendt på hovedet og at der var én der skrev at vi som nation egentlig ikke er bedre selv, istedet for den nærmest ensidige piven over at vi ikke kan få danske børn tilbage fra lande vi ikke har aftale med. Desværre kan jeg ikke finde artiklen igen, så jeg kan ikke sige hvem der bragte den. Forstå mig ret, jeg synes det er forfærdeligt for moderen og familien at Adam er kidnappet – for det er jo egentlig det det er, selvom man ved hvem der har ham og at det er faderen. Eneste trøst jeg kan forestille mig der må være i den situation er bevidstheden om at faderen formodentlig ikke har til hensigt at slå barnet ihjel eller på anden måde skade det, hvilket kunne være tilfældet hvis det var en fremmed der havde taget barnet og måske forsøgte sig med afpresning også. Men jeg tror også at man skal huske at der er en anden side af sagen, nemlig faderens. Hvorfor mener han at det er nødvendigt at bortføre sit barn til et andet land? Glem ikke, at normalt elsker begge forældre deres børn lige højt (det går jeg i hvert fald ud fra), men der er forskellige måder at udtrykke og vise det på. Og hvorfor hører vi altid kun om fædre der bortfører deres børn, gør mødre ikke det? Ved godt at der nærmest er en tradition for at det er moderen der får forældremyndigheden hvis ikke den er delt, men fædrene bør have lige rettigheder og chancer – og det er de vist også ved at få her i landet, heldigvis.

Dette indlæg er ikke langt, jeg vil blot gøre opmærksom på, at jeg er helt enig med min mand og med Politikens kronikører idag.

Lad mig straks vide, hvilke tiltag der skal til for at man tydeligt og entydigt kan vise, at man IKKE støtter denne skræk for alt det fremmede og at man mener at det er tilstrækkeligt med integration i det danske samfund modsat fru Kjærsgaard som egentlig mener assimilation.

Definitioner fra Wikipedia:

Integration betyder at samle dele til en helhed. Ordet bruges i flere sammenhænge
Integration (samfund) – processen hvorved grupperinger finder fælles grundlag for at leve side om side.

Assimilation betegner inden for samfundsvidenskaben som oftest, at en befolkningsgruppe kulturelt tilpasser sig en anden og derved indlemmes i denne ved at opgive eller ændre eksempelvis religiøse eller politiske overbevisninger.

I dagens Politiken kan man læse at vi danske bilister er ligeglade med benzinøkonomi når vi køber ny bil.

Det tror jeg ikke helt på. Jeg vil gerne tro på at sikkerhed vægter højt, og det gør komforten helt sikkert også, men tror ikke det egentlig vægter højere end benzinøkonomien, før der kommer en konkret pris på bilen.

Problemet er nemlig, at afgifterne i DK gør, at vi almindelige danskere simpelt hen ikke har råd til de fornuftige benzinøkonomiske biler.

Jeg tænker her ikke på den helt almindelige benzinbil, for der kan jeg ikke genneskue logikken i ikke at tage den økonomiske frem for slugeren – andet end når vi taler den kategori som kan betragtes som potensforlængere. Næ, jeg tænker på den nye teknologi – hybridbilerne.

Hvorfor i alverden skal de være så hamrende dyre i Danmark, at den almindelige gennemsnits forbruger – og dem er der som bekendt flest af, simpelt hen ikke kan være med, og slet ikke på hvide plader så den kan bruges som familiebil

Et glimrende eksempel set her i sommer.

Toyota Prius i Tjekkiet, pris 330.000 kronor (divideres med ca. 3, så har du den danske pris). Ekstra fordel – gratis parkering i de fleste parkeringskældre, hvis du er Prius ejer (i hvert fald i Prag).

Tilsvarende Toyota Prius på hvide plader i DK – ca. 387.000 kroner (pris taget fra Toyotas hjemmeside, gik ud fra basis modellen, den vi så i Prag var inklusive ekstra udstyr)

Jeg har ikke råd til at køre i en Prius lige nu (eller anden hybridbil), men hvis jeg havde, så er der ingen tvivl om, at jeg hjertens gerne ville. For miljøets skyld – og jeg ville sikkert også spare penge i det lange løb, da jeg stort set kun ville køre den som el-bil.

Få fjernet de sindsyge afgifter på nye, energirigtige biler, behold afgifter på benzinslugerne, og se om ikke der sker en forbedring af vores energiforbrug og CO2 udslip. Det tror jeg der gør. Men det er urealistisk at tro at vi får reduceret bilparken i Danmark, med mindre der sker DRASTISKE forbedringer på den offentlige transport – også helt ud i landdistrikterne. Og lad os også lige få flere "lade" tanke i Danmark så det ikke er så besværligt med en el-bil eller hybridbil.

I dagens aviser kan man læse, at hvis togene bare kører til tiden, så vil vi lade bilen stå.. eller det vil halvdelen af danskerne i hvert fald.

Interessant teori. Personligt hælder jeg mest til at give trafikforsker Anker Lohmann-Hansen ret. Jeg er ligeglad med om toget kører til tiden, jeg er også næsten ligeglad med komforten (bare jeg ikke skal stå hele vejen, hver dag er det ok) – jeg vil stadig bruge min bil. Lad mig opstille den forskel der er for mig mellem bil og det offentlige. Jeg bor i en stationsby i HT området uden s-tog.

BILEN	DET OFFENTLIGE
Fra jeg kører ud af carporten, afleverer sønnen i skole (når han ikke cykler) og til jeg er på arbejdet går der ca. 25 min.	Skal cykle til stationen, for der er meget dårlige busforbind-elser, og derfra med bus eller tog. Alt efter valg skal jeg skifte 0 eller 2 gange og det tager mellem. 35 og 55 min. Den 35 er med to skift og HVIS tingene passer sammen – hvilket kun er på få udvalgte afgange og der må ikke være forsinkelse eller for mange passagerere som skal passeres på trappen på stationen.
Jeg får ingen motion på vej frem og tilbage, men har tid til at dyrke motion hver dag i ½-1 time.	Jeg løber 5. min. cykler 8 min. og går 5 min. hver vej og har ikke tid til yderligere motion.
Afstikker til indkøb betyder ikke så meget tidsmæssigt, og jeg bliver ikke stresset i køen over at bussen kører om lidt/er kørt.	Skal time indkøbene meget præcist, ellers er der 20 min. til næste bus.
Benzin til fri kørsel uanset hvad jeg bestemmer mig for i én måned gennemsnitligt 800 kr. (inden for HT området) Dertil kommer forsikring, slitage og service udgifter.	Månedskort på abonnement til hele HT området 1180 kr.  (og der optjenes bonus )
Jeg bestemmer selv hvad jeg vil høre af musik og hvor højt.	Jeg kan blive tvunget til at høre andres musik, mobil-knævren, høje samtaler, skænderier osv. Hvilket er irriternde med som jeg dog sagtens kan leve med, når jeg ikke er død-træt eller har hovedpine
Jeg kører når det passer mig	Jeg skal hele tiden have styr på køreplaner
	Kan sidde og læse og slappe af på vejen, eller hygge-snakke med en medpendler.

Jeg kunne sikkert finde endnu flere fordele og ulemper, men vil blot nøjes med at konstatere, at mit liv er blevet MEGET lettere siden vi gik fra at være en familie UDEN biler til at være en familie med 2 biler. Dette skift skete for snart 1½ år siden og på én gang. Da vi flyttede ud i dette hus for 6½ år siden, var vi godt tilfredse uden bil. Der var ok forbindelser, og selvom vi havde længere til arbejde end idag, kunne det sagtens lade sig gøre, endda også at nå at aflevere og hente barn. Men forringelser på forringelser har gjort, at det bare ikke hænger sammen mere… Øv!

Hvis forbindelserne stadig havde være fine som da vi købte huset, tror jeg at vi måske havde én bil idag, men næppe to. Men jeg tror ikke at, nu hvor vi har vænnet os til friheden ved at have hver sin bil, vi ville undvære en eller begge biler, selv hvis der var større tiltro til køreplaner og flere forbindelser, for det tager stadig enten længere tid, eller er mere stressende at skulle løbe rundt mellem forbindelserne for at komme hurtigere frem (og stadig langsommere end egen bil).

Ekstra Bladet bringer idag en historie om Øresundssfærgen som ramte en mole i Helsingør i tæt tåge.

Ærgerligt med sådan et uheld, hvor både mole og færge tog skade, men heldigvis ingen mennesker, men det jeg ikke forstår en brik af er  flg. afslutning på historien:

"Mercandia VIII kunne imidlertid ikke fortsætte sejladsen og lægge til i lejet i Helsingør, og vendte derfor om og sejlede tilbage til Helsingborg."

Øhh, hvis den ikke kunne fortsætte sejladsen, er det så fornuftigt at vende om og sejle tibage igen?

I BT (netudgaven) idag kan vi læse om de stakkels babylam som kun tre dage gamle slagtes og pelses for at modeindustrien kan få deres bløde, lækre skind.

Artiklen fortæller om landmænd i Namibia, som på denne måde tjener lidt ekstra, mens Humane Society kalder det uetisk at slå de små lam ihjel.

Hvad er der uetisk ved at en landmand avler på sit får, slagter det lille lam inden det sulter fordi han ikke har fodder nok, tjener på skindet og har et får som kan forsyne familien med mælk? Historien melder desværre ikke noget om hvad der sker med kødet, men jeg håber da at det også udnyttes på en eller anden måde, for spædelam smager altså godt. Jeg har fået det i Spanien, og det var noget af det lækreste, møre kød jeg nogensinde har fået.

Er det synd for lammet at det ikke får lov at blive til et voksent får? Også selvom det ville betyde at det altid ville sulte fordi der ikke er nok fodder eller græs?

Mens vi er ved det med dyremishandlingen, hvorfor er det mere synd at en kalv slagtes end hvis det var en ko? Eller hvorfor må man i DK ikke slagte spædekalve og spædegrise? Hvis  dyret er opdrættet for at blive slagtet, ville det så ikke være bedre at det skulle leve kortest muligt, når det oftest foregår under mere eller mindre kritisable og bestemt ikke naturlige forhold?

Og så kan jeg i øvrigt ikke se noget galt i, at gå med fodtøj af læder eller andre produkter lavet af skindet fra de dyr som alligevel slagtes/jages for at blive spist, og hvor man derved udnytter endnu mere af dyret på en fornuftig måde.

Derimod vil jeg meget gerne have en liste over produkter lavet af uld fra får i Australien som har været ofre for mulesing så jeg kan undgå disse, for det er dyremishandling og forbasket svineri!

Sikke utålmodige nogle er… med fare for dem selv og andre.

Lad mig komme med et glimrende eksempel fra en køretur tidligere på ugen. Jeg holder ved en sidevej og skal dreje ud til højre. For at komme ud på vejen skal jeg krydse både fodgængerfelt og cykelsti og har derfor selvfølgelig ubetinget vigepligt. Bilerne fra venstre holder tilbage for rødt længere henne ad vejen, men jeg holder tilbage for en cyklist fra ventre og fodgænger fra højre. Der kom en bil hurtigt op bag mig, og straks trykker han på hornet. Ja, ja, tænker jeg, skal jeg køre fodgængeren eller cyklisten ned? Jeg holder naturligvis tilbage for begge, men kunne godt se at ham bagved var af den klare opfattelse at jeg enten sagtens kunne nå ud, eller at de to bløde trafikanter skulle holde tilbage for mig (os).

Da jeg kører ud på vejen som er to-sporet lægger jeg mig selvfølgelig i inderste spor, men ham bag mig mosler ud i yderste, overhaler mens han giver mig fingeren og tilsyneladende råber mod mig, og har så lidt opmærsomhed på vejen at han er MEGET tæt på at ramme en anden der holder for rødt i næste lyskryds – han må lave en nødopbremsning med hvinende bremser for at undgå dette…. Fjols!

Endnu morsommere bliver det set fra min side, da han ikke kan finde ud af at accelerere efter der bliver grønt og jeg faktisk ender med at komme pænt foran i min lille “kone-bil”, mens hans fuldstændig “Brian” stylede bil havner låst inde mellem et par varevogne. He-he, jeg så ham ikke mere den dag.

Idag oplever jeg så endnu et klassisk eksempel, hvor en bilist kommer fra en sidevej fra højre, skal 5 meter hen ad den vej jeg kommer på og skal så til venstre ind ad en anden sidevej.

Jeg kører godt nok ikke særligt hurtigt (er i byzone) men der er ikke nogen bag mig. Alligevel vælger denne bilist at skulle ud foran mig, så jeg må bremse rimeligt hårdt ned for at holde tilbage mens han venter på at de modkørende er væk så han kan komme over til sin sidevej. Om han føler sig presset af at jeg kommer lidt tæt på ved jeg ikke, men han bruger et hul som er lidt tvivlsomt (igen er der ingen bag de to blilister som nærmest kører ved siden af hinanden på den to-sporede vej) og gasser så voldsomt op at han laver hjulspin og kommer i slinger… Det er jo heller ikke ligefremt befordrende for at komme hurtigt frem.

Jeg kan kun ryste på hovedet af denne opførsel og opfordre til at tage den med ro. Vi skal nok nå det hele alligevel, kør evt. hjemmefra fem minutter før, eller indse, at hasarderet og utålmodig/egoistisk kørsel kun øger risikoen for en ulykke, og så er der ingen af os der når frem til tiden.

En stylet bil er i mine øjne flottere hvis føreren kører ordentligt og med stil. Hvis der køres aggressivt eller som om man ejer hele vejen og med høj bas fra højtalerne er det en “Brian” – en der tror at han er skide smart og sej, men egentlig er han bare en stakkel som bruger sin bil som penisforlænger.

(Undskyld til alle dem der hedder Brian og som er fornuftige og velfungerende mennesker).

Sent i aftes kørte vi hjem fra en lille ferie i Sønderjylland, og blev overraskede over, hvor mange der ikke kender færdselsloven i Danmark.

Når man fræser ud ad motorvejen med 130 km. i timen, vil man meget gerne kunne se hvad der gemmer sig i mørket foran, og skal iflg. dansk lov (og sund fornuft) også køre med det lange lys, med mindre at nærmeste forankørende er indenfor 300 m (loven siger 100 m men lygter idag er så gode at 200 – 300 er mere korrekt og hensynsfuldt). Man skal faktisk ikke blænde ned for modkørende, og som min kørerlærer sagde (jeg tog kørekort for lidt over et år siden, selvom jeg har passeret de 35 år), "hvis dem på den anden side ellers kan finde ud af at holde øjnene på deres egen side, er det ikke noget problem".

Vi kan så kontatere, at der er RIGTIG mange danskere der ikke har lært at holde øjnene på egen side, for det var da helt ekstremt så der blev blinket af os. Det var mindst 35% modkørende der blinkede, mange lastbiler, som oven i købet tænder lys over førerhuset – DET er generende, og mange som generede/blændede forankørende i egen side ved at blinke som gale selvom de lå indenfor 100 meter af en forankørende. Rigtig morsom var den lastbilchauffør, som kørte med tågelygter selvom det ikke var tåget og satte fuld blus på bilen – hvem er det lige der lavede noget ulovligt der???

Nu skal man jo ikke være dum bare fordi man har retten på sin side, så selvfølgelig blænder vi ned når vejen drejer og man kan se at man lyser lige ind i ansigtet på en på den anden side (det skal man i øvrigt også, ligesom man skal blænde ned på landevejen), men når der er bred midterrabat, autoværn og måske endda bevoksning, eller vejen er snorlige eller svinger mod venstre, ja så er der altså ingen grund til at køre uforsvarligt, hvilket man gør når man kører hurtigt uden det lange lys, og der er ikke mange motorveje udenfor byerne der er oplyste af gadebelysning.

Loven siger i øvrigt også, at man skal køre under 80 km/t hvis man kun har nærlys tændt, men færdselsstyrelsen tilføjer at der på motorveje ofte vil være mulighed for at udnytte andres lys og/eller gadebelysning, således at man må og kan køre hurtigere på forsvarlig vis.

Medlemmer af FDM kan gå ind og søge på tidligere artikler med søgeordet fjernlys, og vil så finde en artikel der hedder "Fjernlys på Mortorvejen" (nr. 3 – 1999) som lige netop understreger ovenstående, og indtil nogen dokumenterer for mig, at vi har uret, vil vi blive ved med at gøre som vi har lært og vænnet os til, og så kan i blinke lige så tosset af os i vil.

Wow, når heldet tilsmiler os, så slår det godt igennem

Min mand og jeg arbejder i samme firma, og i år har vi begge vundet i feriehus lotteriet. Det betyder at vi nu har en uge på Bornholm ved Dueodde, en uge hjemme eller hvad vi nu finder på, og så en uge i Prag, Tjekkiet, i et hus 10 km fra centrum og egen pool. FEDT!

Men, så kommer bagsiden af medaljen. I en lille pause på arbejdet finder min mand nogle bøger om Prag og Bornholm som han liige måtte bestille. Okay… (lidt opgivende)

Vel hjemme om aftenen begynder “planlægnings helvedet”. Min mand har allerede fundet på at vi skal overnatte to nætter i Berlin på vejen ned til Prag – YES, den er vi med på. Så kan vi se lidt af Berlin og se zoologisk have, som vi flere gange har snakket om. Hotel findes, hotel bookes… og så kan vi også… og … og … Ja, der er masser af ting vi gerne vil se, men ikke så lang tid. Der laves en folder med links på computeren, så kan vi sortere dem på lokationer senere og også finde ud af hvad der skal sorteres fra. Okaayyy (mere opgivende).

Se, dette er den samme mand som brokker sig over at jeg laver f.eks. pakkelister én til to uger før ferien (så er det nemmere at overskue evt. indkøb og tøjvask så det hele er klart) og mener at jeg har organiseringsvandvid… Jeg får godt nok lidt pip af al den planlægning så lang tid før, og kan mentalt ikke se meget længere end vinterferien lige nu.

Jeg hører lige i fjernsynet at fredag eftermiddag er den værste i trafikken. At folk kører med hovedet under armen og bare skal skynde sig hjem og holde weekend, uden at koncentrere sig om trafikken.

Tjaa, hvis man læser Michaels blog fra idag, vil man se et godt eksempel på dette og jeg har da også oplevet at se flere forulykkede biler i rabatten på vej hjem om fredagen end andre dage – så den køber jeg uden problemer. Det kan så lære mig at være ekstra påpasselig om fredagen

(mere…)