Mere om Sasha og Trine

Jeg er kommet i tanke om lidt mere om Sasha og Trine som jeg gerne vil dele med jer, og huske selv.

Sasha fik tidligt et kælenavn der lød “Sasha porcelainskat”. Det fik hun fordi hun tit sad i vinduet med poterne smukt samlet og halen sirligt snoet om dem, og så sad hun bom-stille og kiggede, endten ud ad vinduet eller ind i stuen, i timer. Faktisk var hun så køn, at jeg engang udtalte, at når hun døde ville jeg have hende udstoppet og poseret i præcis den stilling. Det fik jeg naturligvis ikke. Hun ligger begravet i haven under en bunke orange liljer.

Trine havde hele livet en mani med at rende rundt med en lap papir som hun havde “nedlagt” og kaldte på os så vi kunne rose hende for hendes bedrift. Faktisk var hendes yndlings-papir en lille del af en lille post-it blok som var blevet lidt krøllet. Om hun i sin tid stjal den fra skrivebordet ved jeg ikke rigtigt, men det er en mulighed. Denne lille blok havde hun fra hun var helt ung og til vi flyttede i december 2000, hvor den endelig blev smidt ud. Selvom hun var vokset op i en lejlighed hvor det eneste hun kunne nedlægge var forskellige former for legetøj, det være sig papir, sølvpapirskugler, pelsmus eller andet købelegetøj, blev/var hun alligevel en habil fanger, men AD!!! man kunne bestemt ikke finde på at spise en mus eller fugl. Da hun blev for gammel til at kunne fange mus og fugle, elskede hun at fange små edderkopper – som blev spist, og især guldsmedde. De blev også spist, men er tilsyneladende giftige, for hun kastede dem altid op igen… På det punkt blev hun aldrig klogere. Trine er i øvrigt begravet ved siden af Sasha, og der er plantet hvide liljer over hende, men jeg tror desværre at de er gået til uden at blive til noget… Vi så dem i hvert fald ikke i år.

En kommentar til “Mere om Sasha og Trine”

  1. Michael siger:

    Du mangler også trines mani med at slikke plastikposer….

    knus

Skriv en kommentar