Refleksion over dagens avisoverskrifter

Kender du det, når du tjekker dagens nyheder ud på netaviserne, og du egentlig har lyst til at kommentere, men ikke gider registrere dig på deres sider og rissikere spam og andet skidt? Hvis du gør, så kan du måske følge baggrundsbevægelsen for hvorfor jeg laver det her indlæg, som på mange måder sikkert virker ligegyldigt i det store billede. Her er et lille udpluk af de historier som har fanget min interesse idag.

BT har idag en historie om “Talent 09″-Marias ven dræbt af spark på halsen Første tanke er “nej hvor synd”. Så læser man historien og det viser sig at det er noget der er sket for flere år siden – stadig synd, men er det virkelig nødvendigt at skrive nu? Nå ja, så kunne man lige få flettet ind, at “stakkels” Maria og Michael beskyldes for at have løjet og at de allerede er professionelle og hvad der ellers er kommet frem af beskyldninger som er mere eller mindre usande. Hvad med for en gangs skyld at lade talentet tale for sig selv, stole på at programmets producenter godt kan finde ud af at sortere dem fra som ikke bør deltage i konkurrencen – de kender vel bedst reglerne – og så kan vi få historierne bagefter, endten når talentet viser sig ikke at slå til eller vi har fundet vores vinder. Den anden strategi, som vi ser ved hver eneste konkurrence, er bare med til at flytte fokus dels for deltagernes vedkommende som bruger krudt på at forsvare sig og måske være kede af det istedet for at nyde oplevelsen og få det meste ud af chancen, dels påvirker det publikum og dommere, og man kan i de værste tilfælde endda spørge om ikke det egentlig er mediernes påvirkning som afgør konkurrencen fremfor deltagernes egentlige talent. Det skulle jo ikke gerne ende med at vi får en vinder som er talentløs, ikke kan synge, ikke kan danse eller hvad konkurrencen nu går ud på, bare fordi denne er den der har den bedste “sob-story” og dermed får den største sympati.

Ekstra Bladet har denne overskrift “Dødsbilisten turde ikke se sine ofre i øjnene”. Retsagen mod den 28-årige som i fuldskab var skyld i at en 8-måneder gammel pige døde i en trafikulykke er gået igang, heraf historien. Det viser sig at han ikke ønskede at se forældrene til pigen i øjnene, hvilket vel egentlig er forståeligt. Nok gemmer han sig bag at han var plakat-fuld og ikke husker noget, men mon ikke at selv han har indset at der vist ikke lader megen tvivl om at han er skyldig. Man skal nok være temmelig kold og følelsesløs for ikke at have hamrende dårlig samvittighed i den situation, men at han ikke turde er ikke et ord jeg ville bruge her, for han har vel reelt ikke noget at være bange for som sådan. Synes at der er godt at han alligevel har hørt hvad de sagde og har ingen medlidenhed med ham, han er et fjols der burde vide bedre end at køre i beruset tilstand og også at man ikke kører 120 km i timen i byen. Synes han skal straffes hårdt og håber seriøst at han tænker sig meget grundigt om en anden gang – og andre også for den sags skyld. Det ærgrer mig iøvrigt at vi nok aldrig finder ud af om babyens stol var monteret korrekt, man kan ikke bevise det teknisk og forældrene kan ikke huske det – dermed er der heller ikke meget vi kan gøre for at sikre andre familier mod denne tragedie, der er ikke rigtig nogen erfaring vi kan lære af andet end at finde en effektiv måde at sætte en stopper for den slags fjolser. Kunne løsningen være obligatoriske alko-lås i alle biler (og gerne en mere avanceret så der ikke kan snydes) samt elektronisk begrænsning af fart på det mest udsatte strækninger – en form for signal i vejen som gør at bilen kun kan køre det den må (eller kortvarigt maks en lille smule mere så man kan accelere sig LIDT ud af en potentiel farlig situation om nødvendigt)? Det vil sikkert være ret dyrt, men kunne forestille mig at sikkerheden på vejene ville blive meget forbedret, og man kan vel ikke gøre menneskeliv op i penge??? Spørgsmålet er hvor meget det koster at redde, behandle og pleje de som bliver ramt på grund af for høj fart, og måske skal man endda lægge den besparelse der er på at man undgår retssager og fængselspladser til? Så kunne det måske alligevel betale sig?

Alle netaviser har historier om Anja Andersen i anledning af udgivelsen af en ny bog… Tjaa, jeg interesserer mig egentlig ikke for håndbold, jeg mener at meget af den hype der er omkring Anja er ude af proportioner, og mere end halvdelen af det der er skrevet idag er gentagelser eller nye eksempler på historier som vi allerede kender, så hvorfor egentlig bruge så meget plads på det?

I formiddags læste jeg i forbindelse med historien om lille Adam som er bortført til Syrien af sin far, at der i Danmark også befinder sig et antal børn som er ulovligt fjernet fra deres retsmæssige forælder, men at vi på trods af at vi ved dette, hvem og hvor de er, lader dem blive hvis der ikke er en udleveringsaftale med det land de burde være i. Dejligt at den lige blev vendt på hovedet og at der var én der skrev at vi som nation egentlig ikke er bedre selv, istedet for den nærmest ensidige piven over at vi ikke kan få danske børn tilbage fra lande vi ikke har aftale med. Desværre kan jeg ikke finde artiklen igen, så jeg kan ikke sige hvem der bragte den. Forstå mig ret, jeg synes det er forfærdeligt for moderen og familien at Adam er kidnappet – for det er jo egentlig det det er, selvom man ved hvem der har ham og at det er faderen. Eneste trøst jeg kan forestille mig der må være i den situation er bevidstheden om at faderen formodentlig ikke har til hensigt at slå barnet ihjel eller på anden måde skade det, hvilket kunne være tilfældet hvis det var en fremmed der havde taget barnet og måske forsøgte sig med afpresning også. Men jeg tror også at man skal huske at der er en anden side af sagen, nemlig faderens. Hvorfor mener han at det er nødvendigt at bortføre sit barn til et andet land? Glem ikke, at normalt elsker begge forældre deres børn lige højt (det går jeg i hvert fald ud fra), men der er forskellige måder at udtrykke og vise det på. Og hvorfor hører vi altid kun om fædre der bortfører deres børn, gør mødre ikke det? Ved godt at der nærmest er en tradition for at det er moderen der får forældremyndigheden hvis ikke den er delt, men fædrene bør have lige rettigheder og chancer – og det er de vist også ved at få her i landet, heldigvis.

Skriv en kommentar