Hvad “biiip” foregår der?

Jeg fatter det ikke, men måske nogen af mine fantastiske venner og bekendte kan hjælpe mig – uden at lade følelserne tage overhånd, tak.

Som mange af jer ved har jeg de sidste mange måneder – ja faktisk siden december, haft overordentlig travlt, og derfor har jeg ikke fulgt helt så godt med som jeg gerne ville… Derfor er jeg nu helt i vildrede med hvad der sker, men kan se at bølgerne til tider går lidt højt.

Heldagsskole

Der er kommet et udspil fra regeringen om “heldagsskole” som jeg fornemmer der er ret delte meninger om. Det jeg har nået at opfange (eller rettere, det jeg tror jeg har opfanget) er et udspil om at forlænge skoletiden, men ved samtidig at indlægge mere variation i skoledagen og inddrage SFO personale. Men hvad der yderligere ligger i det er jeg lidt blank på.

Lad mig alligevel komme med hvad jeg umiddelbart tænker om den sag.
Vi vil i Danmark meget gerne være et videnssamfund, men alligevel er det normen at ungerne har fri mellem 13 og 13.30 (min søn går i 9.klasse – for anden gang, da han valgte at gå en klasse ned samtidig med skoleskifte midt i skoleåret, og påstanden er baseret på erfaring fra hans gamle folkeskole og hans nuværende privatskole). Jeg har flere gange i løbet af hans skolegang hørt en eller anden version af “der er jo ikke tid til at støtte og hjælpe alle”. Det er da en falliterklæring i mine ører. Hvis ikke der i skolen og især i de mindste klasser er tid til at sikre at alle får basis, så tror da pokker at mange hægtes af og at mange har rigtig svært ved at bryde den sociale arv.

Tænker jeg tilbage på min egen skolegang, som dog ikke helt kan sammenlignes da jeg har gået på privatskoler fra 4 klasse, og jeg husker ikke tiderne før, så havde jeg vist nogen flere undervisningstimer… Den skole jeg gik på mens jeg boede i Spanien (en Svensk/Skandinavisk skole) var det normalt at børnehaveklasse til 2. klasse gik i skole fra 9-12 (tror jeg) 3. – 6.klasse gik i skole 9-15 mandag til torsdag og 9-12 fredag og 7. – 9. klasse gik i skole 9-15 alle dage. Tilgengæld var der ikke mange lektier, mest hvis der var noget man ikke havde nået i skolen eller en stil i ny og næ.

I 8. og 9. klasse gik jeg på privatskole her i Danmark og der var det normalt med en skoledag fra 8-15 langt de fleste dage. Bevares, dagene var brudt op af kreative og sjove fag – valgfag som f.eks. drama, musik, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab, flere idrætstimer og længere frikvarterer, også efter frokost, så det var ikke noget man løb sur i.
Idag ser jeg min søn have en lang dag, hvor han tit giver udtryk for at de sidste timer lidt går op i hat og briller da der efter frokost er fire lektioner med kun 10 minutters pause efter de to første.

De lange dage, men med variation og ordentlige pauser rustede mig og mine klassekammerater rigtig godt til gymnasiet og den arbejdsbyrde der var der, og den har jeg ikke indtryk af er blevet midre med tiden, måske tværtimod, men måske flere oplever et kæmpe “kulturchok” når de starter? – og det er måske derfor der er kommet intro- eller grundforløb i første semester som skal vænne folkeskoleelever til at være gymnasieelever?

På min arbejdsplads hænger der sedler rundt omkring der minder om at tage en lille pause, gerne en gang i timen og en lidt længere hver anden time. Det råd kunne både lærere og elever sikkert også have gavn af.

Jeg hører også mange sige at så er der jo ikke tid til fritidsaktiviteter. Dertil kan jeg altså kun sige “pladder”. Jeg og mine venner havde tid nok til at gå til sport en til flere gange i ugen, og nogen endda på konkurrenceniveau, og der er så vidt jeg ved ikke så mange klubber der starter før kl. 16-17 stykker alligevel, de drives jo til en stor grad af frivillige som også har et arbejde ved siden af.

Overenskomstforhandlinger

En anden ting i dagens debat som jeg ikke helt har fanget, er hvad pokker der sker med overenskomstforhandlingerne for lærerene?
Hænger det sammen med forslaget om heldagsskolen? Hvad er problemet? Kunne nogen mon forklare mig det uden at der går for mange følelser i det? Jeg hører mange sige at lærerene ikke arbejder nok, og andre (lærerene) siger at de allerede arbejder 37 timer.

Jeg vil ikke gøre mig til dommer over om det ene eller andet er rigtigt, men jeg har svært ved at forstå nogen af de argumenter jeg hører. Jeg kan ikke se hvorfor det skulle være et problem at lærerene bliver bedt om at lægge flere timer PÅ SKOLEN. Hvorfor skal forberedelse og opgaverettelse foregå derhjemme, hvor der også for manges vedkommende er forstyrrelser i form af egne børn eller sent om aftenen når deres egne poder er lagt i seng så læreren ikke får slappet af (en træt og uoplagt lærer gavner absolut ingen) og været sammen med partneren/ægtefællen? Hvorfor kan det ikke ske i mellemtimer og fri-timer, dem må der da komme flere af hvis heldagsskolen indføres?

Og hvis lærerne ikke arbejder 37 timer, så mener jeg godt at vi kan bede dem, ja egentlig forlange af dem at de gør, men vi skal også huske at de skal have tid til at holde deres viden ved lige, der er møder med forældre og udvalg som ofte ligger om aftenen, og det skal der være plads til. Så de skal altså ikke undervise 37 timer, men en del (ikke det hele) af deres efteruddanelse kan godt ligge i det som ellers ville betragtes som fritid – de må vi i det private erhvervsliv også.

Hænger det sammen med at der er nogen der tror at det går ud over SFO og klubpædagogernes arbejde? – de skal jo netop indgå i den lange skoledag, og der er også stadig behov for at ungerne passes efter skole, for mange forældre har jo selv en 37 timers uge + transport og kan derfor ikke stå og tage imod ungerne når de har fri fra skole.

Hænger det sammen med en frygt for mere stress blandt lærere? Det tror jeg heller ikke vil være den sikre konsekvens. Dels fordi pædagoger også skal indgå i skoledagen (og kunne forestille mig at det giver pædagogerne en sjovere og mere varieret arbejdsdag) men også fordi jeg tror at det vil blive nemmere at planlægge skemaer for klasserne og eleverne, dels tror jeg at det kan bidrage til flere lærerstillinger.

Hvorfor er det lige at KL går ud og truer med lockout? Det er da ikke konstruktivt for forhandlinger, tværtimod. Det er da en rød klud for enhver lønmodtager, lærer eller andre. Den slags bombastiske udmeldinger (meget tidligt?) kan kun opfattes som en provokation.

Og det fører så rundt til hvor jeg startede – for hvordan hænger en lockout (eller modsat, en stræjke, hvis lærerne vælger at svare igen med samme retorik) som sandsynligvis vil gå ud over en hel årgangs eksaminer, det kan næsten ikke undgåes – om ikke andet så forberedelserne op til eksaminerne, og dermed dels demotivere de unge, dels ødelægge deres og deres forældre og søskendes velfortjente sommerferie fordi der så formentlig bliver eksaminer senere, eller, i værste fald, måske endda lægge en hindring for at de kan komme igang med deres ungdomsuddannelser til tiden…. alt sammen noget som arbejder imod Danmarks ønske om at være et videnssamfund. Derimod ville en større frihed blandt lærerne til at selv bestemme hvordan man vil undervise og slippe for de obligatoriske prøver og elevplaner (prøver som del af undervisningen kan være gode, men lad lærerene vurdere hvor de passer ind og tilrettelægge dem) og derved forhåbenlig øge lærernes lyst til at være lære, motivationen og engagementet – og det vil også smitte af på børnenes lyst til at lære.

Så kære venner, er der nogen der kan forklare mig hvor jeg går fejl ovenfor? Hvad er det jeg har misset eller overset? Og helst uden at slagte mig, tak :-)

Kommentarer/debat henlagt til facebook.

Der er lukket for kommentarer.